De billige trøjer, du køber hos store tøjkæder og i discountbutikker?
Tænker du på, at der er nogen, der sidder ved en symaskine eller syr de fine lige sømme på din bluse?
Det gjorde jeg ikke – i hvert tilfælde ikke ret tit…
Et fint klapvognsmærke ”praler” med sit fine ”tailor-made” sædebetræk.
Tailor-made… ja, det er sandt…men det er faktisk sådan at alle vogne – også de billigste – har skræddersyede sidde-/liggedele. Eller er alle disse kvinder ikke (oftest) skræddere? Er de bare maskiner?
Før jeg fik øjnene op for tøjindustrien opfattede jeg fremstillingen af mit tøj som ”maskinel”, jeg tænkte ikke på, at der sidder en stakkels underbetalt kvinde med en 19-timers arbejdsdag og syr dem for mig!
Jo, nogle gange hørte jeg om børnearbejdere, der arbejdede for store virksomheder. Selvfølgelig syntes jeg, at det var forfærdligt, men så snart det kom frem i nyhderne, fik vi at vide, at der bliver brugt rigtig mange ressourcer på at løse problemet med børnearbejdere. – Og så tænkte jeg ikke mere over det.
Det er uden tvivl værst, hvis et barn i et fremmed land syr det tøj, som din søn eller datter skal have på. Men det føles heller ikke særlig rart at tænke på, at de voksne, der ofte syr i et farligt arbejdsmiljø med meget lange arbejdsdage, har en løn, der er så lav at de ikke kan forsørge deres familier.
Vil du gerne ændre dette?
Det er dig – forbrugeren – der bestemmer!
Ofte er det, når du selv får børn, at du begynder at tænke over disse vigtige spørgsmål.
Hvordan børn og mødre i andre dele af verden lever, og hvordan miløet påvirkes af vores valg.
Det begyndte jeg også at tænke mere over, da jeg fik børn.
Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne påvirke.
Men jeg indså, at det var meget svært.
På samme tid begyndte jeg at arbejde på mine produkter, som jeg begynde at producere, så andre mødre – udover mig selv - kunne få glæde af dem.
Men så tænkte jeg...
Sikke et meningsløst job...
Fremstille flere ting...
Til en verden, som allerede er ved at flyde over…med ting. Jeg var tæt på at opgive det og tænkte over, hvad jeg kunne gøre i stedet for.
Jeg er uddannet håndværker og hjælper folk med at sætte kakler op i deres badeværelse. De bliver godt nok glade over, at få det fint i deres badeværelse, men hjælper jeg miljøet eller nogen ”rigtigt” så? Nej!
Hvad kunne jeg gøre for at forbedre den verden, vi lever i – bare en lille smule?
Du vil jo gerne have en grund til at stå op om morgenen og gå på arbdejde (udover at du har brug for pengene for at kunne leve).
Jeg så noget i fjernsynet om nogle stakkels piger fra Cambodia, som blev udnyttet på rigtig mange måder.
Jeg ville hjælpe dem! Hvem ville ikke det?!!
Det er stadig min drøm at kunne hjælpe dem!
Give dem et godt job, god løn, uddannelse til dem og deres børn. Ganske enkelt hjælpe dem med at danne et grundlag for en mere sikker fremtid og muligheden for at opbygge et sikkert samfund til deres børn. Jeg så et TV-show om de stakkels arbejdere i Indien, som gik rundt i flydende gift til knæene for at farve garn til stof til vores tøj. Andre havde store backpacks med litervis af giftige pesticider, som de sprøjtede på bomuldsmarkerne. De blev naturligvis syge af at indånde de store mængder gift. For ikke at tale om det forurenede miljø i store dele af Indien.
Hvordan kan store foretagener udnytte folk så meget? Jeg ville ønske, at alle virksomheder tænkte på mennesker og tog hensyn til miljøet. Jeg ønsker, at alle virksomheder skal være som Patagonia, som værner om mennesker og miljø. Forretninger som disse skal vokse og prioritere de miljømæssige og etiske fordele før de store gevinster.
Selvfølgelig forstår jeg at et foretagende skal være rentabelt, men hvor meget skal en virksomhed egentlig tjene?
